PAS GODT PÅ VORES FORSAMLINGSHUS
Huset drives af frivillige kræfter, og vi bruger mange timer på at vedligeholde det.
Som lejer har du ansvaret for huset og dets inventar under din fest – også for skader, der måtte opstå som følge af dine gæsters handlinger:
Lejer er ansvarlig for forsamlingshuset, inventar og øvrige faciliteter i hele lejeperioden. Lejer hæfter for skader, der opstår i forbindelse med arrangementet, uanset om skaden er forårsaget af lejer selv eller af en af arrangementets deltagere eller gæster.
Eventuelle skader skal straks meddeles forsamlingshuset. Forsamlingshuset vurderer i dialog med lejer, hvordan skaden skal udbedres. Udgifter til nødvendig reparation eller erstatning af beskadigede ting afholdes af lejer.
Tak fordi du hjælper os med at passe godt på huset.